Klundtes Art of Nature + UniKins Voodod
⋆⋆
|
Voodo
F. Regnbågens GdCh. Fuel for Life M. Hønsehusets Snorkfrøken Lige: Elite | 2 cert. Kroget: Elite Højde: Elite - 70 cm Længde: Elite - 170 cm Video: |
Voodo er en rigtig drengerøv der ELSKER at arbejde for sin fører, han er en kanin der altid gør sit bedste og han skuffer aldrig, selv på en dårlig dag forsøger han at ligge kræfter i.
Voodo er på ingen måder en "alle mands" kanin, han er noget af det mest fantastiske når han kender dig, men bliver hurtigt usikker i bestemte situationer, hvis han oplever usikkerhed i snoren eller lign. Voodo er i besiddelse af nogle meget karakteriske lange ben, som langt hen af vejen har været lidt en ulempe for ham på banen, han har heldigvis fået styr på de lange stænger og det er begyndt at vise sig resultatmæssigt. Voodo vil rigtig gerne selv styre når han er på banen, og dette er endnu en ting han virkelig er vokset med på det seneste, han har et godt stabilt tempo og forhaster sig aldrig hverken på eller uden for banen. I buret er Voodo reserveret og vil egentlig rigtig gerne have sit bur for sig selv, som yngre var han meget bur-territual, dette er han dog ikke længere og nu finder han sig pænt i at blive taget ud af buret. |
Forventede farver:
Vildt siameser, Brun siameser, Vildtgul, Sort, Zobel brun, vildt isabella, madagaskar, vildtgrå Indavlsprocent: 1,763% Pris: 400kr. |
Voodo har for mig været rigtig svær at finde den rigtige hun til, men da jeg kom på denne sammensætning var jeg slet ikke i tvivl! Både Nura og Voodo er lige særpræget både sinds- og hopmæssigt og dette er jeg helt sikker på vil give nogle helt fantastiske unger man kun kan holde af.
Jeg forventer lange og slanke unger, med lange ben. Unger som vil yde deres bedste hver gang og som vil gøre alt for at tilfredsstille deres fører. Unger som man vil opleve har nogle lidt særprægede særheder, som gør dem helt unikke på deres helt egen måde. Jeg forventer unger med et stort og kraftigt afsæt, som vil være gode til at præcisere både højde og afstand på banen. |
|
Nura
F. Eskirs Neya Moa Nalo M. Stald Twisters Bahia Caledonia Lige: Svær Kroget: Svær | 1 pind Højde: Elite | 60 cm. Længde: Ikke Elite Video: |
Nura er en rigtig dame! Hun har hele pakken, hun er sippet og en lille smule reserveret generelt, indtil hun kender dig. Har man først oplevet Nura, både på godt og ondt så er man slet ikke i tvivl om at hun er en éner. Jeg har aldrig haft en kanin som hende, og hun er uundværlig på alle leder og kanter.
På banen er Nura noget helt specielt og hun kræver en del tid før hun har tillid til dig, og vil yde for én, men når først hun har den så kan hun ALT, det kræver bare man virkelig tror på hende. Nura besidder en helt fantastisk elegance og præcision når hun hopper og selvom hendes hop en gang i mellem kan være lidt alternative, så gør hun alt for komme over. Nura er typen der hader at rive ned, og dette gør sig især bemærket når man har hende i snoren og virkelig kan mærke når hun lægger ekstra kraft i afsættet for at være sikker på at komme over springet. |